Sjælesorg er et sammensat ord – ”sjæl” og ”sorg”, i betydningen ”omsorg”. Sjælesorg er at sørge for sjælen, at have omsorg for sjælen.
Ifølge skabelsesberetningen blev mennesket til en ”levende sjæl” - på grundteksten er ordet ”sjæl” en helheds-betegnelse for krop, psyke og ånd. Så sjælesorg er omsorg for hele mennesket, uanset hvad behovet er. For Kristi kærligheds skyld. Jesus tog sig også selv af både de fysiske og de åndelige behov, ligesom han trøstede, når nogen led.
Sjælesorgsteamet er sat i verden for at der kan være én, som kan gå et lille stykke livsvej sammen med dig. Der er ingen formelle rammer, men der kan være forhold, hvor din sjælesørger vil anbefale dig at tage fat i læge, psykolog eller andet, som har den rette uddannelse til at tage forsvarligt hånd om nogle af dine behov. Men vi kan stå ved siden af dig, hvis modet svigter, og du har brug for en ven til at gå med.
Derudover lever vi selv med Jesus og kan også lytte og evt. hjælpe ved åndelige spørgsmål og anfægtelser. Men oftest lægger vi lyttende øre til og stiller uddybende spørgsmål, som også gerne skal hjælpe dig til at se vejen frem selv. Vi vil altid gerne bede med dig, for den bedste hjælp får du fra den største sjælesørger – Jesus.
For at komme i kontakt med os kan du tage fat i os i kirken eller sende en mail til en af os