Borgerkirken er for alle, der ikke er vant til at gå i kirke, og vi ta'r fat på problemer, som vi alle har i det moderne samfund. Vi vil stoppe op og se, hvilke svar Biblen giver os. Og svarene er der, både når det gælder krise, arbejdsløshed, stress, parforhold, teenagers og økonomiske udfordringer. De skal bare findes frem og formidles på en levende måde som vi alle forstår.
Vi kender alle til at tænke: Kunne jeg bare lige gøre dagen, ugen, måneden eller måske noget af livet om igen? Evangeliet betyder "de gode nyheder", og det handler om forandring, og forandring er netop, hvad mange af os drømmer om. Det taler vi om i Borgerkirken, og livet er en fed begyndelse til en forandring!