Halve sandheder?

Forestil dig, at vi i vores hverdag omgåes hinanden på samme måde som vidner i en retssag, hvor vi altid ”siger sandheden og intet andet end sandheden”.

Desværre er virkeligheden meget langt fra dette drømmescenarie, og det er ikke kun politikere, der gør brug af udeladelser, fortrængninger og hukommelsessvigt.

Kan du også genkende dig selv i at fortælle en lille hvid løgn, bagatellisere egen skyld eller nøjes med at fortælle en halv sandhed?

Er halve sandheder fulde af løgn? Og har løgnen en pris?

Borgerkirken inviterer til en temaserie om konsekvenserne af løgn i hverdagen og i vores relationer, og om hvad Gud lærer os om sandhed og løgn.