Velkommen til Borgerkirken

Præst Bent Skovhus
Præst Jón Lange Bech
Vi er tilbage med gudstjeneste igen den 19. oktober kl. 11.00.

En kirke for dig, der måske ikke troede, du havde brug for en kirke.

✨ Her tager vi livet, som det er – med både humor og alvor. Vores præster prædiker ikke fra en piedestal, men taler lige ud af posen om ting, vi alle kender til: glæder og sorger, storme og stille dage, håb, livsmod – og det, at livet en dag slutter.

💬 Vi bruger et sprog, alle kan være med på, og vi tror på, at troen har noget at sige til hverdagen.

⛪ Borgerkirken er en fri kirke på folkekirkens grund – et sted, hvor både børn, unge og voksne finder sig til rette, får lyst til at komme igen og måske endda tage en ven med næste gang.


✨BORGERFRISK ✨
Har du lyst til mere end en tale? Så er Borgerfrisk måske lige noget for dig 💡
Vi starter med et kort oplæg og åbner derefter for samtale, hvor der er plads til spørgsmål, refleksion og fælles udforskning.
Det handler ikke om at have alle svarene – men om at blive klogere sammen 🙏
Kom som du er, med din nysgerrighed og dine tanker – og vær med til at udforske troen sammen med andre.

Kommende Borgerfrisk-søndage:
5. okt. – Trosbekendelsen ✝️
26. okt. – Treenighed 1: Faderen 👑
16. nov. – Treenighed 2: Sønnen ✝️
7. dec. – Treenighed 3: Helligånden 🔥

🕙 Tid: Kl. 10.00 – 10.30


“Tror du virkelig…?” – en temaserie fra 10. august til 19. oktober 2025

I Borgerkirken kører vi vores gudstjenester omkring temaer. Du kan læse mere om gudstjenester i Borgerkirken under menupunktet “gudstjenester”.