Sidste søndag i temaserien:
"HVAD FORVALTER DU?"
Overskrift: "Almenforvalter
- fri til at forvalte i fællesskab"

Gudstjeneste søndag 24/11 kl. 11 med dåb og nadver

Gudstjeneste for alle

Ved en gudstjeneste i Borgerkirken vil du ikke opleve prædikestol, præstekjole, kirkebænke og orgelmusik. Vi vil gerne, at du glæder dig til at komme igen, og forsøger derfor at gøre besøget til en god oplevelse og give stof til eftertanke.

Kom gerne i god tid og hils på andre, få en rundvisning i kirken og i børnekirken. Eller ta' en kop kaffe eller te plus lidt at spise fra det gratis snackbord.

Ved gudstjenesten synger vi både moderne salmer med en let forståelig tekst og friske, rytmiske melodier, og vi synger salmer fra Salmebogen. Musikken kommer fra klaver og andre instrumenter.

Gudstjenesten ta'r lidt over en time - som regel ca. 5 kvarter. Du er velkommen til undervejs at skylle oplevelsen ned med en kop kaffe, te, vand eller andet godt fra snackbordet, som bliver stående i kirkesalen til højflig - og gratis - selvbetjening under hele gudstjenesten.

Bagefter inviterer vi alle til frokost i kantinen - det er gratis for førstegangs besøgende. Ellers er prisen så rimelig som 10 kr. pr. barn, 20 kr. pr. voksen og max. en 50'er for en familie. Der er rigelig mad til alle og næsten altid også små lune retter.