Ingen gudstjenester i uge 28-31
NÆSTE GUDSTJENESTE
Søndag 11/8
"Hvordan var din sommer?"

Gudstjeneste med børne- og juniorkirke søndag 11. august kl. 11

Sig din mening - vi vil gerne høre den

Evaluering af gudstjenesten

De sidste fem år har gudstjenestens form ikke ændret sig særlig meget i Borgerkirken - måske fordi vi har fundet den absolut bedste måde at lave gudstjeneste på?

Det vil vi i hvert fald gerne finde ud af, om vi nu også har.

Derfor vil vi gerne invitere ALLE til at give deres mening om Borgerkirkens gudstjeneste til kende. Alle? Ja, alle, som har oplevet mindst én gudstjeneste i Borgerkirken.

- dig som kommer ofte

- dig som kommer nogle gange

- dig som følger med i livestreamingen

- dig som mest er med dit barn i børnekirken

- dig som er glad for gudstjenesten

- dig som har tanker om ting, der kan gøres anderledes

- dig som kommer i en anden kirke, men har været på besøg

- dig som aldrig har sat dine ben i en kirke før

Kort om evalueringsprocessen

Evalueringsperioden løber frem til og med den. 7. oktober, hvorefter der vil blive lavet en foreløbig analyse på baggrund af de indsendte besvarelser. Herefter vil der muligvis være uddybende interviews og en fælles evalueringssnak den 28. oktober.

Herefter vil bestyrelsen tage stilling til undersøgelsens konklusioner og lægge en plan for eventuelle ændringer af gudstjenesten.